Hvad er Dunyazad

Forestil dig et pergament.

Du åbner den, og der er en historie. Du læser den, lukker den igen. Så snart du åbner den igen, er det en anden historie – men indeni er der nogen, du allerede har mødt. Eller det samme land, set fra et andet vindue. Eller en flad sten på en klippe, som for tredive år siden var en anden mands sted.

Ingen fortalte dig det. Du genkendte ham.

Dunyazad er det pergament. Dunyazad

Den tråd der binder

En fortælling kan hænge sammen med en anden gennem en person, et sted, et tidspunkt – og nogle gange gennem en idé, hvilket er den forbindelse, der overrasker mest, fordi den holder historier sammen, der ellers ikke har noget til fælles. En provinsfabrik i 1991, en heks på en klippe i Ligurien, en landsby på en planet med to sole: og i dem alle tre det samme gestus, nogen der gør noget godt i hemmelighed og ikke fortæller det til nogen.

Disse ting her er ikke gentagelser. De er porte. Hver enkelt åbner op og fører til historierne, hvor den person, det sted, den idé virkelig betyder noget – begyndende med dem, hvor de betyder mest.

Til læseren

Når du logger ind, bliver pergamentet dit. Dunyazad — som i Tusind og én nat er søsteren, der hver aften bad om en ny historie — husker, hvad du har læst, og gentager det ikke. Men vigtigst af alt forstår hun hvordan du læser: om du følger en person gennem årene, om du er blevet knyttet til et land, eller om det, der holder dig fast, er en idé, der vender tilbage. Og hun fører dig videre ad den tråd, ikke en anden.

To læsere, der starter med den samme historie, ender på forskellige steder. Det er pointen.

Til forfattere

Under fortællingerne ligger et mycelium: det tynde netværk, der befinder sig under jorden og som ingen ser, mens det, der bryder frem til overfladen, er historierne. At skrive her betyder at pode sig ind dér under.

Din fortælling bringer sine mennesker, sine steder, sine ideer med sig – og fra det øjeblik kan den, der kommer fra en andens fortælling, finde vej ind i din, fordi I deler en by, et erhverv, en besættelse. Og den, der træder ind i din, kan gå ud derfra mod resten af verden.

Du kan skabe dit eget territorium, med dine egne karakterer der bevæger sig gennem dine historier. Eller du kan pode dig ind i det, der allerede findes, og låne nogen – ved at spørge dem, der har opfundet dem. De to ting udelukker ikke hinanden: rødderne er de samme.

Og, hvis du er interesseret, er maskinen nedenfor

For at det hele skal fungere, er der brug for kedelige ting, der er gjort godt. Hver person, sted, genstand eller idé har en stabil identitet, der aldrig ændrer sig: to Margheritas forbliver to Margheritas, selv efter tusind historier. Hver forbindelse har en vægt, fordi det at optræde i en scene ikke er det samme som at bære en historie. Og hver fortælling står på en unik tidslinje – den samme for en august på landet og for en planet med sin egen kalender – så «før» og «efter» betyder noget.

I dag holder myceliet 7 fortællinger og 100 referencer sammen, hvoraf 15 forekommer i mere end én historie, fra 1991 til 2300.